Bevar sommerminderne i en fotobog
Ingen sommer uden mange nye, skønne sommerbilleder! Måske har du fanget en masse magiske sommerøjeblikke af børnene, knipset billeder af den smukke udsigt i Sydfrankrig, fyldt kamerarullen med billeder fra storbyferien eller taget søde billeder af familiehyggen i sommerhuset. Nu er det tid til at lave en fantastisk CEWE FOTOBOG, der passer godt på feriebillederne og sommerminderne, mens de stadig er friske i hukommelsen. Så kan du altid gå tilbage og genopleve dem i mange år fremover.
Vis dine minder frem
Du kan sige, hvad du vil om dine digitale billeder, men gode minder fungerer altså bare bedst i trykt format. Før du starter, kan du tænke over, hvor din sommerbog skal opbevares. Hvad er størrelsen på de andre bøger, den skal stå sammen med? Hvis den skal stå fremme som et stykke kunst, kan den med fordel være større, end hvis den skal stå sammen med fiktionsbøgerne i bogreolen. Leonora , der er fotograf og content creator, fortæller, at hun altid har sine fotobøger stående fremme på kommoden, og at familiens gæster elsker at stå og kigge i dem.
Match stil og tema
Uanset om du har været på storbyferie, badeferie, snuppet en staycation eller nydt adskillige udflugter i naturen, kan du vække alle minder til live, allerede når du designer bogens omslag. Hvad skal din bog have mest fokus på? Vælg det bedste billede til bogens omslag, som matcher billederne i din fotobog og find på en passende titel som for eksempel ”Vores sommer”, ”Sommerferie” eller skriv årstallet for sommeren, hvis du har planer om at lave sommerbøger år efter år – det er den hyggeligste tradition. Det er sådan en sjov måde at se tilbage på alle de dejlige sommerferier sammen som familie.
Lad billederne fortælle en historie
Husk at få billeder med af hele jeres ferie. Alt lige fra turen til lufthavnen, børnenes leg ved vandet og af de mange kreative og sjove projekter, I sikkert har lavet såsom sandslotte og huler. Har den stået på storbyferie med shopping, kulturliv og mange besøg på lækre restauranter, er billederne herfra også virkelig fine at tage med i sommerbogen, så du altid kan se tilbage på dengang, du fik den største is på den lille, hyggelige café i Italien.
Tip: For Leonora er det vigtigt, at billederne på siderne hænger sammen, og at de fortæller samme historie. Hendes valg af layout afhænger derfor af, hvor mange favoritbilleder hun har fra hver fotografering, og derfor skifter antallet af billeder fra side til side. Desuden elsker hun at tilføje to sider over for hinanden med et billede af hver af sine børn i fuld størrelse.
Giv sommerminderne det sidste touch
Din sommerbog fortjener kun det bedste! Tilføj det sidste touch på fotobogens omslag med effekttryk i guld, sølv eller rose gold. Det vil uden tvivl få bogens titel til at træde i karakter. Det giver det flotteste og mest eksklusive look og tager din sommerbog til nye højder.
Download CEWE Fotoprogram, hvor du nemt kan designe din sommerbog.
Forhåbentlig har du fået nogle ideer til, hvordan du passer bedst på dine minder fra sommeren og bevarer alle de magiske sommerøjeblikke!